skip to Main Content

Spændende outdoor aktiviteter i Danmark

Friluftsliv og outdoor aktiviteter hitter i Danmark. Det er i særdeleshed i forbindelse med COVID-19, og den efterfølgende nedlukning, at danskerne har kastet sig over naturen og de udendørs sysler og aktiviteter. Men hvilke friluftsaktiviteter kan man egentlig tage del i her til lands? Find gode idéer til din næste udendørstur her.

Shelterture er det nye sort

En af de allermest populære friluftsaktiviteter i Danmark lige nu er de famøse shelterture. Stadig flere danskere ynder at tage på vildmarksferie, og måske er det også noget for dig? Der er i hvert fald masser af lokaliteter i Danmark, hvor du kan overnatte i sheltre. Du kan med fordel booke dit ønskede shelter via diverse apps og hjemmesider, og det er en god idé at være tidligt ude, da du ellers risikerer at der er optaget når du dukker op. Så populære er de nemlig i øjeblikket.

Teltture i det fri går aldrig af mode

En anden populær outdoor aktivitet i Danmark er at tage på telttur i det fri. Husk i den forbindelse at medbringe et godt og effektivt telt, samt en varm sovepose. Hvis du overnatter i det fri om vinteren, så er det i særdeleshed vigtigt, at dit udstyr sikrer dig en varm og tryg overnatning.

Vær opmærksom på regler og lovgivning om overnatning i det fri. Det er nemlig langt fra alle steder at det er tilladt at slå telt op og overnatte. Til tider skal man indhente tilladelse fra skovejeren, mens det andre steder er tilladt året rundt at slå lejr, men kun for en enkelt nat.

Overvej også hvordan din mad skal tilberedes i lejren. Skal du f.eks. lave mad over bål, så skal du have styr på hvor du finder brænde, samt hvilket mad du skal tilberede.

Husk at tjekke vejrudsigten på forhånd

Uanset om du tager på sheltertur med vennerne, eller på en god gammeldags telttur med familien, så er det altid en god idé på forhånd, at tjekke vejrudsigten. Så er du godt forberedt, og kan medbringe passende tøj.

This Post Has 0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top