At du elsker outdoor og friluftsliv, er der næppe tvivl om, siden du har lagt…
Sejl i kajak
Danskerne er vand-mennesker. Intetsteds i landet er vi længere end 50 kilometer væk fra havet, og overalt har vi adgang til åer og søer. Så rigtig mange dyrker kajaksport, og historisk set har kajaksport også fyldt mere. I starten nok mest som en sport for de mere velbjærgede og privilegerede, men i dag dyrkes sporten af høj såvel som lav.
Mange kajakroere er organiseret i Dansk Kano og Kajak Forbund, som blev stiftet for netop 100 år siden, så sporten er gammel i Danmark. Først i 1924 blev det internationale forbund stiftet, så på dette outdoor område har vi her i Danmark været pionerer. Den første klub blev dog grundlagt i England allerede i 1866.
Kajaksport kan dyrkes på mange niveauer. Mange dyrker det som ren motion i forlængelse af roning, mens andre dyrker det på konkurrenceplan. Kajaksport er i dag således også en olympisk disciplin, ligesom der afholdes VM i kajakroning.
Tag på kursus
Vil du dyrke roning i havkajak, og dermed komme derud, hvor vandet kan være lidt mere drilsk end på søer og åer, kan du med fordel tage en kursus i kajaksejlads. Der findes flere udbydere af målrettede kurser i havkajak, og her får du styr på både sikkerhed og på, hvordan du manøvrerer de specielle fartøjer.
Hvis du vil tage et kursus, skal du typisk kunne svømme, og det er nok i alle tilfælde en god idé hvis du bevæger dig ud på sø og hav i en lille båd.
Kajakroning er super motion, fordi du træner både lænd, benmuskler, overkrop og arme, så også ud fra en træningsperspektiv er der mange gode grunde til at kaste sig over denne skønne sport, hvor du for alvor kommer ud i den friske luft.